Kritik-tråden

Puha... jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte.

Jeg beklager på forhånd, men denne post kommer ikke til at være præget af lutter lagkage. Jeg er af den holdning at alle der har lagt et stykke frivilligt arbejde for dagen, har fortjent at høre sandheden - så man har noget at arbejde videre med. Desværre er det ikke altid lige pæne ting der siges...

Information før scenariet
Var rigtig dårlig. Hjemmesiden var for rodet, der stod alt alt for meget... 3 sider om sengetøj er simpelthen 2,5 side for meget.

I løbet af foråret var det meget sparsomt med informationer, og man skulle nærmest selv hive dem ud af arrangørerne.

Så gik arrangørerne ind i rolleskrivningen og man håbede, at nu ville vi høre noget oftere. Dette skete ikke... og vi fik vores roller ALT for sent. Jeg modtog min søndag nat d. 7. august - mindre end 2 uger før scenariet. Dette ville ikke være et problem, hvis det 'bare' var en rolle. Men når man modtog rollen fulgte jo et større organiseringsarbejde med familiemedlemmer, naboer og andre relationer.

Søndagen inden scenariet blev der sendt en mail rundt om at lokationen var blevet ændret. Det er flot at man så hurtigt har kunnet finde et nyt sted at være, dog er der flere punkter hér jeg stritter over:

1) Jeg har hørt mange modstridende historier om hvorfor vi ikke kunne være på Forlev... Meld ud, og meld korrekt ud! Jeg ved stadig ikke hvorfor vi blev 'smidt ud', men jeg agter at finde ud af det!

2) Når man sender en mail og ændrer lokation så sent, og ovenikøbet skriver om evt. bustransport, nytter det ikke noget ikke at opdatere hele tiden. Folk blev forvirrede, frustrerede og mega irriterede over ikke at kunne få noget af vide. Jeg er klar over at noget af det er pga. net - men så må man finde en løsning.

3) Når man ved at man flytter til en lokation hvor alting bliver lidt mere bøvlet, så planlægger man en nødplan - inden spillerne kommer... ikke imens.

På lokation:

Når man render ind i problemer som; "Dammit, vores motorsav er i udu", så nytter det ikke noget at give op. Skovhuggerne blev kontaktet, og de kunne skaffe en for 300krs. leje inkl. en smule benzin (vel og mærke udstyr for knap 12.000kr.) Dette var for mange penge var svaret, og skovhuggerne skulle derfor ikke medbringe den. Da skovhuggerne ankommer, er de blevet glemt(!) og har derfor ikke fået noget hus. De smides i de små skure... ydermere så er der på området ingen motorsav, og der er intet tørt brænde, ej heller den mindste smule der allerede er hugget. I løbet af fredagen går det op for drengene hvor meget de ødelægger sig selv ved det her arbejde. Den ene af dem forsøger at skaffe en bil, så han selv kan køre til Esbjerg og hente den motorsav de fik af vide de ikke skulle have med. Dette kunne desværre ikke lade sig gøre.

(Jeg har alt respekt for de drenge - de lagde så meget arbejde i noget offgame praktisk, mens andre sad og havde travlt med møder og alt muligt andet ingame gøgl.)

Da vi som spillere endelig nåede Kulsølejren ude på lars-tyndskids-mark, er stemningen i GMbunkeren so-so. Det er lidt svært at finde ud af om man er velkommen med sine spørgsmål, eller om man helst bare skal blive væk. Ærgeligt, eftersom at rigtig mange havde spørgsmål.

Briefing:

Briefingen var for kort der blev ikke sagt halvdelen af, hvad der burde være blevet sagt, og så lå den på et mærkeligt tidspunkt. Folk var overhovedet ikke færdige, og der gik da også næsten 3 timer fra briefing til spilstart. Timer, hvor man hurtigt glemte de informationer man fik til briefing.

Under selve scenariet:

Jeg kunne personligt rigtig godt have brugt at en arrangør fortalte mig at ham der skulle spille min husbond ikke kom alligevel. Jeg gik rundt fra torsdag til søndag, uden at ane om han kom eller ej. Jeg havde slet ikke overvejet at arrangørerne vidste at han ikke kom, for i min verden ville det da være helt naturligt at sende den information videre – af samme grund spurgte jeg ikke selv.

Jeg er 100% enig i alt hvad Tobias skriver om maden.

Generelt så hørte jeg mange kommentere på tonen hos arrangørerne, når de var i bunkeren. Mange følte slet ikke at de var velkomne der oppe, og jeg selv gik da også kun derop én gang, for så at beslutte mig for bare at ’winge’ ting, fordi jeg ikke gad ”være til besvær”.

Nedpilning:

Nedpilningen kan jeg kun tale om fra køkkenet side. Omme hos os, fungerede det… og jeg er sikker på at grunden til dette var, at Susanne og jeg tidligt på dagen besluttede os for at bestemme ting uden at spørge arrangørerne til råds. Når vi endelig gjorde, fik vi vage svar eller slet ingen svar. Jeg er enormt imponeret over den kampgejst spillerne lagde for dagen, og synes virkelig at folk sled. Dog synes jeg ikke at arrangørerne gjorde noget for at fortælle folk, at det de gjorde var godt nok. Tvært imod lagde den ene arrangør sig i en bil og sov – 3 timer før køkkenholdet kunne holde fri.

Jeg har ikke noget imod at stå i køkkenet en hel dag, tværtimod er jeg taknemmelig for at jeg ikke skulle ud at slæbe, da jeg ikke er den slags arbejde værd. Der hvor tråden knækker, er at man ligger så meget ansvar over på én der har betalt for at være med, og som ikke hjemmefra har sagt ja tak til alt det ansvar. Jeg tog det, fordi jeg kunne og fordi Susanne manglede nogle folk, ikke fordi jeg havde et dybt ønske om at knokle for arrangørerne.

Som slut skal det lige siges, at det er ok at lokummet brænder på. Det er okay at der sker fejl, og det er også helt okay at gå lidt i stykker… vi er trods alt alle sammen mennesker. Men… det er IKKE okay helt at undlade tak til de folk der træder ind og tager over. Brændehuggerne fortjener efter min mening den største tak, eftersom de intet har med Einherjerne at gøre, de har alle betalt fuld pris og de knoklede og brugte SÅ mange timer af deres ingame spil på praktisk arbejde. Ikke ét eneste tak har de modtaget fra arrangørerne… og dét ærgrer mig mere end noget andet! Og faktisk gælder det samme for de Einherjere der tog fat, uden at have del i arrangørgruppen.

Efterfesten var virkelig lækker!

Spillere:

Tusind tak for et super scenarie. Jeg havde det voldsomt sjovt, og det var på grund af alle de spillere der ofrede for at det her blev en god oplevelse! Jeg glæder mig helt vildt til at lege med jer alle samen igen næste år.

Dog er der lige én ting der ærgrer mig, og det har faktisk ærgret mig til alle 3 sommerscenarier jeg har deltaget i:

Når man er spiller, så er der virkelig forskel på at have travlt med at lave mad, hugge brænde, bygge bål el. andet, og så have travlt med møder, nedskrivning, afhøringer el. andet. Vi bliver nødt til at være lidt mere solidariske og hjælpe hinanden, skide være med om man spiller høj adelig eller skøge.

Eksempel: I Løvenborg var der hver dag ca. 12-18 personer der skulle bespises, alligevel endte det hver eneste dag med at det var de samme 6 der stod bøjet over gryderne (og så lidt hjælp fra de søde daglejere). Det kan ikke være rigtigt.

Og jeg er ligeglad med at man lige har lidt travlt med afhøringer eller møder – for det er SPIL, noget som alle bør have rig mulighed for at deltage i, også selv om der skal laves mad.

Derfor en opfordring, både til spillere og til kommende arrangører: man må kunne finde en måde at få brudt alt det her op på, og få tvunget nogen af dovenhovederne i arbejde? Evt. lade spillerne selv komme med nogle forslag?

Nå, nu har jeg skrevet en roman og det beklager jeg. På trods af alt min negativitet, så har Gloria Mundi ingenlunde skræmt mig væk fra Einherjer-scenarier, næh nej.

Jeg glæder mig til næste år, hvor andre løfter faklen og forhåbentligt skaber noget der er endnu større og endnu federe. Og jeg glæder mig til at spille med jer igen!

- Abel

Det var da et rigtig godt initiativ. Vi er i gang med at udarbejde en lille formular til evaluering, men vil meget gerne høre om hvad der var godt, og hvad der skal rettes op på, sådan at vi kontinuert kan arbejde på at gøre sommerscenariet en federe oplevelse for alle!

/Heidi

Når nu vi har en tråd dedikeret til ren takken, må vi vel have en separat tråd til evaluering. I den sammenhæng er "kritik" selvfølgelig brugt som et positivt ord, for med kritik udvikler verden sig, og folk bliver bedre og lykkeligere mennesker.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Jeg spillede toftefoged i Løvenborg.

Mine kritikpunkter:

Maden:
Selve maden var fin, men uddelingen i Løvenborg fungerede ikke. Jeg går ud fra, der er kommet ordentlig info ud til spillerne i de andre byer om, hvornår maden skulle hentes, hvem der stod for afhentning, og hvor det skulle laves. Hos os var der intet fælleshus (sandsynligvis fordi der ikke var nok tilmeldte med de præferencer), og ingen havde fået noget at vide, så det faldt naturligt, at folk in-game gik til mig som foged og brokkede sig over, at den ikke var blevet hentet endnu. Når ingen tager ansvaret, flytter det sig heller ikke, og det resulterede i, at maden blev hentet på skift af mig og min in-game søster, og at den måtte organiseres på stedet.
Der skulle have været mere info hertil. Der blev lagt op til, at vi skulle have en dialog på forum op til spillet, men ingen deltog.

Workshops torsdag aften:
Jeg savnede flere workshops inden spillet, hvor folk kunne møde hinanden. Jeg selv kendte ikke mine medborgere, mine med-millitsfolk eller min administration. Især en ekstra workshop med de enkelte byer ville være rart, så man kunne have aftalt nogle fælles in-game tolerancepunkter -såsom, hvordan der reageres på larmende folk om aftenen.
Det ville især have gjort meget for mit job som toftefoged, hvis jeg havde haft en chance for at snakke med folk inden. Jeg er ung i forhold til de spillere, der var uromagere, så at have haft en snak om usikkerhed med mine medborgere ville nok have givet mig lidt mere backup fra dem, når lortet brændte på. Samtidig ville det have givet mig et klarere indtryk af, hvad mit ansvarsområde var som toftefoged. Med bagklogskabens klare briller skulle have have hanket op i mine løg, men i situationen ville jeg hellere have haft det bedre beskrevet forinden, så jeg ikke skulle improvisere en lov.

Nedpilningen:
Starten på nedpilningen gik rigtig godt, men vi nåede meget hurtigt til det langsomme stadie, hvor det ser ud, som om man næsten er færdig, men hvor der stadig er en masse kedeligt, der skal gøres. At slæbe store husdele er dejligt mandigt, og derfor kan man hidse sig op til det, men at gnatte eller samle andre folks efterladte ølkapsler ind er ikke. Det tager langt tid, og derfor skal det måske nævnes fremover, at selv når pladserne ser øde ud, er der stadig brug for arbejdsomhed og glæde.
Derudover er jeg rigtig glad for, at nedpilningslederne er gode til at give faste ordrer uden at være ubehøvlede, nedladende eller vrede. Især Brøndum og Kyed så jeg med de evner -jeg håber, I kan skrive dem på CV'et.

To scenarier i ét:
Jeg føler, der blev favnet for bredt. De mange eventyrelementer gav ikke rigtig plads til det kolde glædessamfund, der skulle have været fyldt med stikkere. Folk stak kun deres fjender - oftest kun med løgne - og kun for at få dem ned med nakken. Samtidig opfordrer det beskrevne samfund til et mere indelukket spil, end jeg synes gespænster og ellepiger lægger op til. Over for det overnaturlige skal man stå sammen for at overleve, mens man i et stikker-fyldt samfund nærmere føler sig ensom i mængden, fordi man ingen kan stole på.
Jeg tror, begge scenarier ville have haft nok kød på sig, og jeg ville selv have deltaget i dem begge. Desværre var blandingen ikke helt så stor en success for mig.

Plotafslutning:
Om dette er spillernes bagdele, der fungerede for langsomt, eller om det er arrangørernes planlægning, skal jeg ikke kunne sige. Da vi endelig blev slæbt op for at se vores gode konge (som i øvrigt gerne må få bedre mikrofon til næste gang, men som var rigtig flot at se på), fik vi en ordre om at skaffe "den onde" af vejen. Vi frygtede den store konges vrede, og vores små spillerhjerner kæmpede for at løse plottet. Desværre var plotmanden gået i seng, og den fine spændingsopbygning faldt til jorden.
De resterende plots var rigtig godt skrevne. Jeg nød til efterfesten, at alle havde historier at fortæller om, som jeg slet ikke havde opfanget i min del af spillet, og det må jo betyde, at alle havde småting at tage sig til og løse. Godt lavet!

Tilmeldingstypen:
Det var en rigtig god idé, at lade tilmeldingen være til spiltyper snarere end til hverv! Det er første gang, jeg ser den slags, og jeg blev rigtig glad for det!
Til punkterne manglede dog beskrivelse af, hvad de enkelte antal "dots" betød.

Briefing og start- og sluttider:
Briefing var for kort, og der blev ikke sagt nok. Blandt andet var ingen rigtig klare over, at spillet startede torsdag aften, og vi var i tvivl, om det bare stoppede natten til søndag.

Med alt det sagt: Tak for en stor oplevelse!